Stress
Langvarig stress giver en overaktivering af vores nervesystem og det er nødvendigt at begynde behandlingen med at berolige nervesystemet. Det gør vi ved hjælp af fysiske øvelser som f.eks. åndedrætsøvelser, afspænding og doseret fysisk aktivitet, afhængigt af hvor belastet nervesystemet er. Vi går også i dybden med viden om, hvad stress er og hvad den gør ved vores nervesystem.
For effektivt at behandle stressen er det en god ide også at gå et skridt videre og fokusere på dens årsager. De kan være mange og nogle af dem vil handle om aktuelt arbejdspres og rutiner på arbejdspladsen, der ikke er hensigtsmæssige. Konflikter i forhold eller personlige tab kan også udløse stressreaktioner. Ofte kan det, at man er disponeret for stress, have tråde tilbage i tiden. Nogle gange går det helt tilbage i barndommen, hvor livsomstændigheder kan have aktiveret vores stresssystem.
SØREN er stresssygemeldt og har flere stresssygemeldinger bag sig, da han kommer i klinikken. Han sover dårligt, er irritabel, har svært ved at huske og koncentrere sig. Han skælder sig selv ud for at være svag og synes bare at han skal tage sig sammen.
I første session fortæller Søren om de omstændigheder, der umiddelbart har udløst stressen - et arbejdspres og en fyldt hver dag med to små børn. Vi taler kort om, hvordan stress påvirker vores nervesystem og jeg introducerer Søren for teknikker, han kan bruge til at berolige sit nervesystem. Især virker åndedrætsøvelser og afspænding godt for ham. Den afspændingsøvelse, der virker bedst, indtaler jeg på Sørens telefon og han bruger den, når han skal sove, og hvis han vågner om natten og ikke kan falde i søvn igen.
Efter nogen tid går vi i behandlingen over til at afdække årsagerne til stressen. Søren finder ud af at han altid tager meget stort ansvar og har svært ved at sætte grænser og sige nej. Igennem terapien – samtaler med fokuseret opmærksomhed på kroppen kombineret med konkrete øvelser - finder Søren ud af at dette mønster blev grundlagt, da han som barn tog stort ansvar for sine søskende på grund af sin mors kroniske sygdom. For at ændre dette mønster arbejder vi bl.a. med grænsesætningsøvelser og med Sørens kropsholdning, som bærer præg af at bære tunge byrder med en let sammensunket overkrop og et dukket hoved. Når vi arbejder i fokuseret opmærksomhed med disse øvelser og ændringer, giver det Søren mulighed for at iagttage sine gamle mønstre og opleve, hvad det betyder for ham, når han ændrer dem, både fysisk, psykologisk og relationelt. Det baner vejen for blivende ændringer i den måde, Søren agerer i verden på.
Da jeg har tavshedspligt er navnet Søren opdigtet.
